Projekbeskrivelse
Børnebehandling
Du og dit barn er vigtige for os
Ved første konsultation med dit barn giver vi os god tid til at høre hele historien – graviditet, fødsel, trivsel og udvikling.
Derefter undersøges barnet og der vurderes om der er forstyrrelser i ryggens led og muskler. Der undersøges bl.a. spædbørns medfødte reflekser, sutteevne, tunge/læbebånd, motoriske færdigheder.
Findes der forstyrrelser kan vi med vores erfaring i spædbørn og børnebehandling korrigere disse med lette og blide tryk (nogle børn falder i søvn under behandlingen), der gives instruktioner og øvelser til at lave hjemme.
Det er vigtigt for os, at du som forældre føler dig tryg hos os. Vi gør alt for at informere dig/jer og skulle der være spørgsmål er du/i altid velkommen til at kontakte os.
Du kan bruge knapperne herunder til at finde afsnittene, der passer på dit barn
Hvad vi ser i klinikken hos børn.
Hos spædbørn/babyer (0-2 år) ser vi ofte følgende ting beskrevet nedenfor, hvis du gerne vil vide mere om børn der er 2år+ så læs længere nede her på siden.
Favoritside
Kranieskævhed
Kan ikke ligge på maven
Græder meget uden grund
Ligger i ”banan” eller C
Gylper/Savler
Kan ikke lide at ligge på ryggen
Søvnforstyrrelser
Barnet har svært ved at falde i søvn, sover dårligt, vågner med gråd.
Kolik symptomer
Barnet græder 3 timer dagligt, 3 dage om ugen i 3 uger.
Mavekneb
Barnet ”pumper” med maven, krymper sig sammen og strækker sig med skrig/gråd, meget luft – ofte ildelugtende.
Svære at trøste
Barnet lukker øjnene og græder, har brug for ”white noise” eller store bevægelser.
Urolige/utilfreds
Barnet kører med arme og ben, går bagover, kører med hovedet mod underlaget, vrider sig, klynker.
Amme Problemer
Barnet har svært ved at få fat på brystet-laver sår, kan ikke holde vakuum, laver klik-lyde, får mælken i den ”gale hals”, vil ammes ofte.
YDERLIGERE DETALJER
Favoritside / Kranieskævhed
Mange nyfødte har en favoritside enten ved fødslen eller indenfor de første måneder efter.
Kraniet vokser hurtigt indenfor de første måneder. Det er blødt og former sig efter underlaget og da spædbarnet sover meget den første tid kan en favoritside gøre at det ligger meget i den samme stilling og derved give skævhed i kraniet.
Hvis barnet har en favoritside kan man for at forebygge skævhed i kraniet, prøve at:
- Vende barnets hoved til begge sider skiftevis når det sover – barnet kigger gerne i moderens retning.
- Stimulere barnet til modsatte side og blokere favoritsiden
- Skifte arm ved flaske
- Lægge barnet på maven når det er vågent og under opsyn
Forstyrres nakkens funktion, påvirkes den information som hjernen skal bruge for at respondere.
Nakkens funktion kan påvirkes af hård fødsel, som har været lang eller meget hurtig. Ved kejsersnit, brug af sugekop eller ved andre former for træk på barnets hoved/nakke. Det kan også være hvis barnet har lagt i skæve stillinger som til sædefødsel, stjernekigger, har siddet fast eller på anden måde er kommet skævt ud.
Forstyrrelse i nakkens funktion kan påvirke spædbarnets motoriske udvikling. Det kan forårsage nedsat bevægelighed i nakken (svært ved at amme til begge sider, kan ikke løfte hovedet, kigger ikke til siderne/favoritside), dårlig sutte teknik pga. spændinger i kæbe/nakke (kan ikke holde vakuum, sutter ”hul” på brysterne, laver kliklyde, tager ikke gerne sut, bliver frustreret ved brystet), påvirke koordinationen mellem nakke og øjne. Nogle børn springer over visse udviklingstrin eller udvikler deres egne (gumper, kryber, triller med hovedet i vrid)
Det kan også gøre barnet utryg/frustreret fordi det ikke kan udvikle sig som det er kodet til (Hjernen er kodet til at udvikle sig påvirket af information fra kroppens sanser).
Det kan gøre at barnet bliver uroligt og ikke vil ligge selv men kræver at være på arm og i bevægelse.
Nogle børn bliver bange for andre voksne og græder nemt ved uforudsete ændringer/udfordringer.
Børn der er 2år+
Når barnet er oppe og gå, er det vigtigt, at det kan udfolde sig frit. Har barnet forstyrrelser i led og muskler kan det påvirke både barnets motoriske udvikling og adfærd.
Når barnet er oppe og gå, er det vigtigt, at det kan udfolde sig frit. Har barnet forstyrrelser i led og muskler kan det påvirke både barnets motoriske udvikling og adfærd.
Slår/Bider andre børn
Leger for vildt
Klodsede
Barnet falder over sine egne fødder, usikker gang/løb, går baglæns ned ad trapper, dårlig balance.
Trækker sig fra leg
Barnet kravler ikke op, kan ikke lide at få vand i hovedet, trækker sig fra vilde lege.
Blebesvær
Barnet har svært ved at komme af med bleen (tisser/laver i bukserne)